Please use this identifier to cite or link to this item: https://hdl.handle.net/10419/208863 
Year of Publication: 
2013
Series/Report no.: 
PhD Series No. 28.2013
Publisher: 
Copenhagen Business School (CBS), Frederiksberg
Abstract: 
Denne afhandling handler om selvledelsesfænomenets kommercielle konceptualisering. Afhandlingen baserer sig på et metodekombinerende forskningsprojekt bestående af aktionsforskning og fænomenologisk analyse. Projektet er etableret og finansieret efter erhvervsPhD-ordningen og er som sådan underlagt en dobbeltmålsætning om både erkendelsesmæssig videnskabelse og empirisk nytteskabelse. Projektets aktionsforskningsdel er gennemført, blandt navnlig ingeniørsegmentet i DONG Energy Power, og den fænomenologiske analyse er gennemført med særlig afsæt i kandidatens forholdsvis atypiske baggrund nemlig en protestantisk tilværelsestydning. Projektet er initieret af virksomheden selv, det vil sige af ledelsen i udviklingsfunktionen Engineering i samarbejde med ledelsen i Powers afdeling for HR-Udvikling. Forskningsspørgsmålet lyder slet og ret: Hvordan skal selvledelse konceptualiseres i DONG Energy Power? Dette er i udgangspunktet et nytteorienteret spørgsmål, men afhandlingen viser, at dette spørgsmål implicerer en grundlæggende erkendelsesteoretisk problematik om, hvorledes et meningsfuldt og værdiskabende selvledelsesbegreb overhovedet lader sig konceptualisere. Bag selvledelsens hvordan gemmer der sig et normativt spørgsmål om selvledelsens hvorfor. Projektet er empirisk set sat i verden, fordi der viste sig en række problematikker i forbindelse med virksomhedens konceptualisering af dets ønskede selvledelsesbegreb; problematikker omhandlende forholdet mellem design og emergens, fastholdelse og performance, nødvendighed og mulighed og eksistens og produktivitet.
Persistent Identifier of the first edition: 
ISBN: 
9788792977694
Creative Commons License: 
cc-by-nc-nd Logo
Document Type: 
Doctoral Thesis

Files in This Item:
File
Size





Items in EconStor are protected by copyright, with all rights reserved, unless otherwise indicated.